​behandlingsprocessen

Processen

Rummet og omgivelserne danner den trygge ramme, som du og jeg fylder ud med samtaler, der roligt nærmer sig de områder, som vil hjælpe dig til bedring​.

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

Psykoterapi

Behandlingen bygger på en forståelse af problemets natur og derpå valg af værktøj og metode. Men det vigtigste er at opbygge og fastholde en god og tillidsfuld kontakt mellem dig og mig fra start til slut i terapien. Lad os begynde nu.

Du fortæller løbende din historie, og under 2. session enes vi om en målsætning for behandlingen, som du altid kan justere senere. I de efterfølgende sessioner arbejder vi målrettet med at løse problemet eller lette symptomernes indflydelse på din dagligdag. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor længe der vil gå, før du føler tilstrækkelig lettelse fra dine symptomer. 6 mdr. efter afslutning kan du bede om en gratis opfølgende session.

Med den neuroaffektive og psykodynamiske teori som baggrund, søger jeg at lede dig igennem forbedringer under hver session ved at møde dig, hvor dit problem er mest udtalt, og nænsomt etablere de bedringer, der giver dig lettelse.

Parterapi

I parterapien arbejdes der med den virkelighed, som parterne beskriver. Fokus for terapien er parforholdet og de krav og forventninger, som parterne har til det, samt de ydre påvirkninger på parforholdet.

Det er essentielt for parterapien, at man finder frem til en forståelse for modpartens grænser. Vi søger desuden hen imod en afklaring og tydeliggørelse af egne grænser for at finde frem til, hvad parterne hver især kan acceptere i forholdet.

Kurser, præsentationer, foredrag og supervision

Kurser, præsentationer og foredrag udvikles og gives på dansk eller engelsk, og de bliver altid tilpasset dit behov. Jeg har mange års erfaring med tilrettelæggelse af kundespecifikke uddannelser og gennemførelse af undervisning i praksis. I supervision tilbyder jeg mig selv som spejl for din professionelle aktivitet, så du kan se dig selv udefra og i samvirke med din klient.

Få effektiv behandling i dag

​Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker min hjælp eller bare gerne vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Jeg svarer så hurtigt jeg kan, normalt indenfor 2 timer på hverdage.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du brug for hjælp?

Giv mig et kald idag.

Skype: claus.fosbaek

CVR: 12568878​

AFTALER

Der er ingen ventetid. Samtalerne kan finde sted på hverdage og på lørdage i dagtimerne og om aftenen.